For at sikre sejladsen mellem de mange grunde i farvandet omkring Hou lod Emil von Holstein-Rathlou i 1900 installere et fyr på molen i sin nye havn. Den første fyrpasser var Enevold Sørensen, som havde reddet hofjægermesterens lystjagt fra forlis, og som derfor havde gjort sig fortjent til en god, fast stilling.