1967 Håndbold
Håndbold stod gennem de første år af idrætsforeningens historie i skyggen af fodbold.
Der blev dog spillet både dame- og herrehåndbold, men interessen for at spille håndbold svingede op og ned,
og flere sæsoner var der slet ikke noget håndbold.
Først i 1967 kom håndbolden frem i lyset, da en gruppe skolepiger opfordrede HOIF til at oprette et håndboldhold for piger.
Pigerne startede på en lille håndboldbane nederst på det gamle stadion på Skovvej.