1936 M/S Samsø blev indsat på ruten Hou – Sælvig
Kaptajn Sander Nielsen købte et ældre passagerskib fra 1914, der startede ruten til Samsø i 1936. Skibet, der havde plads til 170 passagerer og lidt gods, fik navnet Samsø. Sander Nielsen indstillede ruten 1. september for vinteren med henblik på at starte op igen næste forår. Det skete dog ikke, da han i løbet af vinteren solgte ruten og skibet.